Installation af ComArchive
ComArchive skal installeres på en Windows-server med følgende systemkrav:
Windows Server 2008 R2 eller nyere. Vi anbefaler kraftigt at benytte Windows Server 2019 eller nyere.
.NET Framework 4.8 skal være installeret
.NET 10 Hosting Bundle og Dekstop Runtime skal være installeret (hent dem her: https://dotnet.microsoft.com/en-us/download/dotnet/10.0)
16 GB RAM, et stort antal postkasser kan kræve mere RAM for tilfredsstillende ydelse
Minimum 2, gerne 4 processorkerner
Lager til søgeindeks og vedhæftede filer. Det anbefales, at søgeindekset ligger på hurtigt, lokalt lager, mens vedhæftede filer godt kan ligge på et langsommere netværksdrev
ComArchive skal bruge en database til at lagre oplysninger i. Her skal anvendes Microsoft SQL Server. ComArchive kræver minimum SQL Server version 2008 R2, men vi anbefaler at bruge SQL Server 2012 eller nyere. SQL Server kan enten være en delt server, der findes i forvejen, eller den kan installeres på samme server som ComArchive.